Søbysøgaard Statsfængsel
Nyopførelse af lukket fængsel
Egil Rasmussen A/S havde dette byggeprojekt i fagentreprise, som omfattede indvendige døre, skydeporte, tremmedøre, gipsvægge beklædt med cementspånplader, specialfremstillede vinduer og døre med tremmer og skudsikkert glas samt Troldtekt-lofter.
Projektet omfattede 42 fængselsceller, fælleskøkkener, motionsrum, en kiosk, et strafafsnit med 45 celler, et besøgsafsnit med 5 lejligheder samt vagtrum. Arbejdet inkluderede desuden en værkstedsbygning med undervisningslokaler og et bederum på ca. 800 m², opbygget i en let trækonstruktion, beklædt indvendigt med cementspånplader og udvendigt med stålplader.
Entreprisen startede i marts 2014 og blev afleveret i oktober 2014. I alt var 18-20 tømrere beskæftiget på pladsen i størstedelen af perioden. Egil Rasmussen udførte størstedelen af arbejdet med eget personale, da virksomheden har egenproduktion inden for tømrerarbejde. Underentreprenører på projektet omfattede et fugemand-, sikkerhedsfirma og portfirma.
Byggeriet er opført i henhold til Bygningsreglement 2010 (BR10).





Opførelsesår: 3. marts 2014 – 31. oktober 2014
Entrepriseform: Fagentreprise
Bruttoareal i m2: 3.200 m2
Entreprisesum: 12.467.000,- ekskl. moms
Bygherre: Direktoratet for Kriminalforsorgen
Arkitekt: Erik Arkitekter
Ingeniør: Niras A/S