Råhøjparken

Råhøjparken

Renovering af ALBOA’s afd. 47, bestående 221, 1-2 plans lejeboliger i forskellig størrelse og typer.

Afdelingen er beliggende i Stavtrup og er opført i 1989 i to etaper.

Afdelingen er opført, som rødt murstensbyggeri. Tagkonstruktion er traditionelle gitterspær ‐ belagt med beton‐tagsten. Hvide trævinduer/‐døre. Gavltrekanter er beklædt med stålplader og træbeklædte skurer. Arbejdet omfatter b.la. renovering af klimaskærm på bebyggelsen med nyt tegltag med fast undertag, ny facadebeklædning i stål, vinduer og døre i træ/alu og udbedring af generelle stabilitetssvigt i bygningerne. Indvendigt renoveres badeværelserne, samt øvrige klinkegulve, revnedannelser i vægge mv. Der etableres ventilationsanlæg i alle boliger og flere mindre renoveringer af øvrige tekniske installationer.

Nøglen til en god kommunikation og arbejdsrytme på en byggesag starter med en gennemarbejdet tidsplan. Egil Rasmussen udarbejdede en detaljeret tidsplan, med input fra opstartsmøder og en prøvebolig.
Sjakbajserne fra de enkelte fag udførte en prøvebolig, hvor alle arbejdsprocesser prøves af og eventuelle spørgsmål/tilretninger af projektet bliver udredet, inden arbejdet påbegyndes på alle boligerne.

Der blev ligeledes implementeret tiltag hvor Egil Rasmussen kom på besøg ved beboerne en uge før og for at klarlægge omfanget af renoveringen samt vise hvad der skulle være gjort at forbedrende arbejde inden opstart.

Beboerne er en vigtig del at byggeriet, og derfor afholdte vi informationsmøder med beboerne, hvor de blev introduceret for byggeriets faser og renoveringens omfang, samt klarlægge hvad de kunne forvente af os som entreprenører.

Involveret fag: Muer, Tømrer/snedker(EP), Blik, Nedbryder, Kloak/Jord, Stål, Maler, VVS, El, Ventilation, Miljøsanering, Byggeplads.

Ved at have de samme underentreprenører på pladsen gennem hele byggeperioden medførte det kontinuerligt arbejdsflow og minimerede fejl og mangler. 

Opførelsesår: 03 2023 – 09 2025

Entrepriseform: Hovedentreprise

Bruttoareal i m2: 17.400 m2

Entreprisesum: 136.397.000,-ekskl. moms

Bygherre: Alboa - Almen boligorganisation Aarhus

Arkitekt: Norconsult A/S

Ingeniør: Norconsult A/S