Overmarksgården, Kolding
Genopførelse efter brand
Overmarksgården er et hjem for socialt udsatte og hjemløse, med 40 døgnpladser og 4 herbergspladser.
Efter en brand opstået i tagetagen, har Egil Rasmussen stået for genopførelse/renovering af bygningen i hovedentreprise.
Arbejdet bestod i genetablering af 14 værelser fordelt på stueplan, 1. og 2. sal. Dette omfattede alt lige fra vægge (stållægter, Fermacell plader), lofter, gulve og døre til gerigter, fodlister samt malerarbejder. Ydermere blev også El, vand og varmeinstallationer udskiftet.
På 1. sal blev der desuden etableret et nyt badeværelse i eksisterende køkken. Udover genopførelse af 2. sal tagetagen blev der hér også opført en delvis ny tagkonstruktion, omfattende alt lige fra spær til undertag til tagstensisolering. I kælderen udførtes mindre tilpasninger til nye installationer.
Bygningen var overdækket under hele genopførelsen/renoveringen, ligesom den også var delvist beboet, hvilket forløb uden problemer.
Opførelsesår: 1. januar 2019 – 1. juli 2019
Entrepriseform: Hovedentreprise
Bruttoareal: 350 m²
Entreprisesum: 5.440.000,– ekskl. moms
Bygherre: Kolding Kommune