Velkendt og anerkendt entreprenør
siden 1937
Vi er stolte af at være en både velkendt og anerkendt spiller i den danske tømrer- og byggebranche. Vores kunder og samarbejdspartnere vælger os aktivt igen og igen og anbefaler os løbende til andre.
Vi er grundlagt på gode jydske værdier, som vi har fastholdt og stadig værner om den dag i dag, nemlig en faglig passion for vores fag, ydmyghed og ærlighed. Værdier, som skinner igennem hele vores virksomhed, fra den interne kommunikation, til dialogen med vores kunder og samarbejdspartnere til selve måden, vi udfører vores arbejde på.
Historien om Egil Rasmussen Fredericia
Det var her i Fredericia, det hele startede i 1937. Tømrermester Egil Rasmussen etablerede en simpel tømrervirksomhed og hjalp egnens husstande med almindeligt tømrerarbejde. Senere dygtiggjorde han sig i at renovere kirker. Egil var arbejdsom, handlekraftig og ærekær omkring sit arbejde – og så var han respekteret og vellidt for sin ærlighed og ydmyghed. Det var starten. Resten er historie frem til i dag, hvor Egil Rasmussen er vokset til en stor velkendt og anerkendt tømrer- og entreprenørvirksomhed, der beskæftiger over 300 mennesker og arbejder med alt fra dørudskiftning til de allerstørste hoved- og totalentrepriser i Danmark.
Vores tre forretningsområder
I dag arbejder vi med tømrerfaget inden for vores tre forskellige forretningsområder: service, entreprise og forsikring.
En god arbejdsplads
Vores medarbejdere er ikke bare et tal i rækken. Selvom vi beskæftiger over 300 kompetente kollegaer, så mener vi oprigtigt, at de alle er lige værdifulde og vi værner om deres arbejdsglæde, sundhed og trivsel.
Selvom vi er arbejdsomme og får noget fra hånden hver dag, så er der plads til det menneskelige aspekt. Plads til, at vi også bare er mennesker på en arbejdsplads, der kan have en dårlig dag, eller lave fejl, lære og komme videre.
Vi er stolte af vores uformelle tone i dagligdagen og vores meget flade ledelsesstruktur. Hos os er ingen døre nogensinde mere lukkede, end at man kan gå til alle med alt, uanset titel og “rang”. Vi arbejder efter mottoet, at det ikke er vigtigt, hvem man går til, bare man går til én, og så skal personen nok hjælpe med at formidle videre, hvis vedkommende ikke selv kan hjælpe.