Ny højvang Kirke

Ny højvang Kirke

Etablering af ny kirke i Skanderborg med tilhørende kirketårn

Ny kirke i hovedenterprise på brutto ca. 1.347 m2 kirke inkl. forbindelsesgang, kapel, kælder og tårn

Højvangen Kirke, Kirkecenteret og kirkegården udgør en integreret og harmonisk helhed, hvor arkitekturen og landskabet smelter sammen i en smuk balance med den omkringliggende natur. Projektet bygger på en vision om åbenhed og imødekommenhed, der inviterer lokalområdet indenfor og skaber et venligt, roligt udtryk udadtil. Med fokus på ro, stilhed og fordybelse danner kirken rammen for både spirituelle og kulturelle oplevelser.

Kirken er designet ud fra en teologisk grundtanke om ligeværdighed, fællesskab og åbenhed. Skalaen og formsproget skaber et inkluderende rum, der byder alle velkommen, uanset baggrund. Den fleksible indretning giver plads til både traditionelle gudstjenester, kirkelige handlinger, musikalske arrangementer, kulturelle begivenheder og individuelle refleksionsmuligheder. Dermed fungerer kirken som et kulturelt og socialt knudepunkt i Højvangen og komplementerer Kirkecenter Højvangen samt områdets historiske kirker, herunder Skanderup Kirke, den nærliggende renæssancekirke og Skanderborg Slotskirke.

Bygningens komplekse og unikke udformning har stillet høje krav til præcision og byggeteknik. Konstruktionen er baseret på beton vægelementer og imponerende store limtræsbjælker, hvoraf den største måler hele 2 meter i højden og strækker sig 35 meter. Dette har krævet særlig opmærksomhed på fundering og bæreevne for at kunne håndtere de betydelige laster. Byggeriet inddrager en bred vifte af fagområder, herunder tømrere, murere, VVS-installatører, ventilationsspecialister, blikkenslagere, jord-, beton- og kloakarbejde, el-installationer, malerarbejde, anlægsarbejde, gulvlægning, inventar, betonelementer, CLT, stål, tagkonstruktion og elevatorinstallationer.

Kirken er ikke blot et religiøst samlingspunkt, men også en kulturel institution, der beriger området med kunst, musik og fællesskab. Det er en bygning, der både i sin arkitektur og funktion afspejler en moderne forståelse af kirken som en åben og inkluderende del af samfundet, hvor mennesker mødes for at dele tro, kultur og liv.

Opførelsesår: 03 2023 – 09 2024

Entrepriseform: Hovedentreprise

Bruttoareal i m2: 1.347 m2

Entreprisesum: 55.000.592,-ekskl. moms

Bygherre: Skanderborg Sogn

Arkitekt: Henning Larsen Architects A/S

Ingeniør: Rambøll A/S