Fredericia Sundhedshus - Etape BS
Renovering og ombygning i hovedentreprise
Fredericia Sundhedshus
For Fredericia Kommune har Egil Rasmussen i hovedentreprise udført renovering/ombygning af stueplan og kælder i bygning B på Fredericia Sundhedshus.
Opgaven omfatter miljøsanering af vægge og nedbrydning af lofter, døre, skillevægge m.m.
Efterfølgende er der lavet ny indretning med åbning af gange og rum ved at skære nye åbninger i bærende beton-skillevægge, inkl. stålforstærkning og brandsikring af stål i stue og kælderplan.
Ny indretning er lavet til sundhedsformål, herunder bl.a. mammografi, blodtagning samt gynækolog og er lavet med nye gips- og glasvægge, indvendige døre, linoleumsgulve samt nye ventilationsanlæg på tag og kælder.
Ydermere er der lavet nye VVS-EL data-installationer m.v..
Lokalerne til mammografi er desuden lavet med røntgengips og forsatsvinduer med specielle karme og røntgenglas.
Udvendigt er der i entreprisen lavet ventilationstårne i stål, som er malet og beklædt med egetræslister til indtag og afkast fra ventilationsanlægget i kælder.
Ved opførelse af Fredericia Sundhedshus har Egil Rasmussen haft rollen som AMK B i udførelsen og på den måde fungeret som koordinator for sikkerhed og sundhed på pladsen.
Kvalitetssikringen på sagen er ligeledes blevet håndteret af Egil Rasmussen, ved såvel håndtering af egen KS som ved sikring af KS fra UE’er.
Desuden har Egil Rasmussen også leveret alle tømrerydelser (egenproduktion).
Øvrige involverede fag er: murer, VVS, ventilation, EL, blik, jord, beton, kloak, nedbryder, tag, stål, maler, anlæg, elevator, gulvlægger samt brandsikring.
Egil Rasmussens ydelser:
- projekteringskoord. og udførelse
- byggeandragende
- byggeledelse
- opfølgning
- AMK P+B
Opførelsesår: Dec. 2020 – nov. 2021
Entrepriseform: Hovedentreprise
Bruttoareal i m2: 1900 m2
Entreprisesum: 17.267.826,- ekskl. moms
Bygherre: Fredericia Kommune
Arkitekt: Fredericia Kommune
Ingeniør: Rambøll