Dollerup sø

Dollerup sø

36 familieboliger i totalentreprise

Boligselskabet Kolding er bygherre, og projektet er del af en større udstykning af områderne omkring Dollerup Sø i den vestlige del af Lunderskov.

Projektet omhandler opførelse af i alt 36 nye familieboliger i ét plan, regulering af terræn, nyt vejanlæg samt gartner og anlægsarbejder.

Bebyggelsen opføres som tæt-lav hvor de 36 boliger er fordelt på 9 klynger indeholdende 4 boliger hver.
Der er 2 typer klynger der orienterer sig forskelligt i forhold til ankomstfacade og havefacade.

Boligtyperne betegnes alle som familieboliger fra 2-4 værelser, og er i grundplan alle bygget op omkring det samme modul.
Alle boligerne er disponeret over det samme grundmodul, og består deraf af samme toilet / bad, entré / bryggers, køkken og ophold.

Boligtyperne fordeler sig på 5 stk. 2-værelses, 5 stk. 4-værelses og 26 stk. 3-værelses boliger.

Boligerne opføres primært med bagmur og skillevægge af porebeton afsluttet med en teglsten udvendigt.
Den ene facade er beklædt med naturskifer. Konstruktionen bag skiferen udføres som en let konstruktion udført i tømmer.
Da orienteringen af facaderne varierer som følge af at der er 2 typer klynger, opstår der i ”gadebilledet” et varieret udtryk af skiftende facader.

De murede facader opføres lys gullig blødstrøgen teglsten med en gråhvid fuge, der står godt til den sorte naturskifer.
Tage beklædes med stålplader i hele længder m. stående fals.
Vinduer og døre udføres som lavenergi i træ-alu og afsluttes med lakerede alu sålbænke og i lette facader monteres inddækninger i samme materiale.

Til alle boliger opføres et lille skur på 3m2 der beklædes med thermowood.

Gartnerdelen indeholder “Vild med vilje” i et vist omfang med små høje rundt omkring på grunden.
Der beplantes arealer med stauder, buske og opstammede træer samt ligusterhække ved alle boliger.
I det ene hjørne af grunden indrettes et 150m2 stort sandbassin til de mindste beboere.

Involverede fag: Tømrer- og snedkerarbejder, (Egil Rasmussen egenproduktion), jord og kloak, beton, porebeton, murer, VVS, ventilation El, blikkenslager, maler, gulve, inventar og anlæg og gartner.

Egil Rasmussen ydelser: Projektering af projektforslag, myndigheds- og udførelsesprojekt.
Kontrahering med UE. Byggeledelse og tilsyn, samt koordinering af sikkerhed og sundhed, AMK P og B.

Opførelsesår: 02 2024 – 06 2025

Entrepriseform: Totalentreprise

Bruttoareal i m2: 3.395 m2

Entreprisesum: 44.439.200,-ekskl. moms

Bygherre: Boligselskabet Kolding Afdeling 26

Arkitekt: Vallentin Haugland

Ingeniør: OJ Rådgivende Ingeniører A/S

Landskabsarkitekt: Wad LANDSKABSARKITEKTER A|S

Landinspektør: LIFA Kolding A/S