Christiansfeld Sundhedshus

Et funktionelt sundhedshus

Nyopførelse af 35 bæredygtige almene boliger med fælleshus i totalentreprise

Bygningen er udført som længehus i 1 etage med udnyttet tagetage. Facaden på det nye Christiansfeld Sundhedshus er udført i gule mursten og i glat murværk med simpel gesims med underliggende standerskifte i to skifter, samt et bånd i standerskifte ved sokkel. Mod syd er dele af gavlen beklædt med klassisk træbeklædning i varmebehandlet fyr i listedækning, med sprækker/afstande i beklædningen, der lader lys og indsyn ind til den bagvedliggende udvendige flugtvejstrappe. Vinduer er udført i træ/alu, og indv. døre som trædøre i eg. Tag er udført i røde uglasserede vingetegl. Taget komplimenteres af store simple kviste med træ/alu vinduer. På flunker er udført samme beklædning som på sydgavlen.

Der er sikret tilgængelighed til indgangsdørene inkl. taktile belægninger og ledelinjer. Mod syd er etableret et langt skur med fyrretræs-beklædning som øvrige; taget er udført i tagpap. På bagsiden er der etableret parkeringsareal med belægninger, der tillader nedsivning af vand. Desuden græsarmering, trædesten, græs, bede og træer.

Ved opførelse af Christiansfeld Sundhedshus har Egil Rasmussen haft rollen som AMK B i udførelsen, og på den måde fungeret som koordinator for sikkerhed og sundhed på pladsen.
Kvalitetssikringen er også blevet håndteret af Egil Rasmussen, ved både håndtering af egen KS samt ved håndtering og sikring af KS fra UE’er.

Egil Rasmussens ydelser:

  • byggeledelse
  • styring
  • udførelse
  • AMK (B)
  • KS
  • tømrerydelser (egenproduktion)

Opførelsesår: 1. sep. 2021 – 1. juli 2022

Entrepriseform: Hovedentreprise

Bruttoareal i m2: 560 m2 ca.

Entreprisesum: 10.891.148,- ekskl. moms

Bygherre: Kolding Kommune

Arkitekt: Erik Arkitekter

Ingeniør: Viggo Madsen