Børnehuset Søbo
Tilbygning, samt mindre ombygninger i totalentreprise
Kolding kommune ønskede at øge kapaciteten i Børnehuset Søbo. Projektet omfatter en tilbygning, samt mindre ombygninger i eksisterede bygning.
I Børnehuset Søbo var der behov for endnu et grupperum, da den ene børnehavegruppe havde til huse i institutionens fælleskøkken. Ved at etablere et nyt grupperum ud mod Ødisbyvej, skabte det rum for at køkkenet kunne anvendes som disponibelt rum til kreativitet og leg.
De 2 grupperum tilsammen skaber gode og sunde hverdagsrammer for op til 50 børnehavebørn. Fordelingen er 25 -25 børn med tilhørende toiletfaciliteter, garderobe og fælles indgangsparti.
Den nye tilbygning giver institutionen et nyt ansigt udadtil, samt løfter det samlede anlæg til nye og moderne højder. Flere mindre justeringer i Børnehuset Søbo, har fået ryddet op i nogle af de dagligdagsløsningerne der over årene har etableret sig i bygningen. Vuggestuens eksisterende pusle- og toiletfacilitet blev ombygget, så der blev plads til endnu en pusleplads.
Egil Rasmussen ydelser:
- Styring af projekteringen fra byggeprogram til færdigt udførselsprojekt
- Kontrahering med UE’er,
- Byggeledelse med tilsyn og kvalitetssikring, sikkerhed og sundhed.
Opførelsesår: 28. februar 2023 - 6. november 2023
Entrepriseform: Totalentreprise
Bruttoareal i m2: 469 m2
Entreprisesum: 4.000.000,- ekskl. moms
Bygherre: Kolding Kommune, By og Udviklingsforvaltningen
Arkitekt: Tegnestuen Mejeriet A/S, Kolding
Ingeniør: Artelia, Fredericia. Tidl. MOE