Autismecenteret (TE)

Overtaget byggesag fra Dansk Boligbyg

Dansk Boligbyg overdrager et omfattende DGNB Guld-projekt efter deres konkurs. Egil Rasmussen har nu overtaget totalentreprisen og fået økonomien på rette kurs.

Projektet omfatter etablering af bo- og beskæftigelsestilbud samt en ny centerbygning for Autismecenter Syddanmark. Egil Rasmussen startede oprindeligt som fagentreprenør med ansvar for tømrer- og snedkerarbejdet, men efter overtagelsen styrer de nu hele projektet som totalentreprenør. 

Projektet inkluderer byggeri af 14 bygninger, hvor der lægges stor vægt på bære-dygtighed og tværfagligt samarbejde (DGNB Guld). Byggeriet omfatter en boligdel med tre bolig-grupper, tre fritliggende boliger, et beskæftigelses-hus samt en centeradministration, der skal huse både administration og kursusaktiviteter.

Egil Rasmussen har på kort tid formået at sikre de sidste nødvendige DGNB-point og har planlagt og gennemført et detaljeret Commissioning-forløb, hvilket har været afgørende for projektets succes. Der er arbejdet tæt sammen med alle involverede for at sikre, at projektet lever op til de høje krav til bæredygtighed, herunder LCA, EPD, LAA, LCC og DGNB Guld. Byggeriet er således både bæredygtigt og funktionelt og bidrager til områdets biodiversitet og beboernes trivsel.

Egil Rasmussen ydelser:

  • Jord og kloak
  • Beton
  • Murer
  • Tømrer (EP)
  • Elektriker
  • VVS
  • Ventilation
  • CTS
  • Porebeton
  • Personsikring/ADK
  • Tagisolering
  • Tagdækning
  • Maler
  • Gulve
  • Inventar
  • Solceller
  • Produktionskøkken

Opførelsesår: 16. oktober 2023 – 1. oktober 2024

Entrepriseform: Totalentreprise

Bruttoareal i m2: 2.800 m2

Entreprisesum: 30.030.000,- ekskl. moms

Bygherre: Region Syddanmark

Arkitekt: Ginnerup Arkitekter

Ingeniør: Niras A/S