Hvinningdal Kirke er udført som en storentreprise hvor Egil Rasmussen som entreprenør varetog udførelsen af tømrer- og snedkerarbejder herunder brandporte, samt levering og montering af inventar, solafskærmning, trapper og gulve.
Der har været stort fokus på høj kvalitet af udførelsen samt på valg af materialer hvor de mange mange smukke detaljer kommer til sin ret.
Materialevalget består af beton, murværk og trælameller på vægge og lofter. Vægge og lofter bidrog med løsninger der forbedrer akustikken, hvilket er løst med absorbenter og lydduge indbygget i trælamelløsningerne.
Det samlede areal er ca. 1.100m2 og kirken er indrettet med plads til maksimalt 600 siddepladser. Til daglig rummer kirken 300 siddepladser. Derudover er kirken indrettet med kontorer, personalestue med bad og omklædning og værkstedsrum til personalet. Der er også konfirmandlokaler der er indrettet fleksibelt så sociale arrangementer kan afholdes i dette område.
Generelt er hele byggeriet gennemført i høj standard, hvilket bygherre også bemærkede da byggeriet blev overdraget.
Egil Rasmussens egenproduktion udførte i hovedtræk følgende arbejder.
Diverse gipsarbejder, herunder brandinddækning af ståltrapeztag og stålkonstruktioner.
Montage af massive egetræsvinduer og døre.
Loftmontage af henholdsvis egetræstrælameller og Rockfon systemlofter.
Produktion og montage af lodrette egetræslamelvægge.
Indvendige snedkerarbejder.
Egil Rasmussen Entreprenørydelser;
Byggeledelse af egenproduktion
Styring og opfølgning på egne underentreprenører
Den samlede entreprisesum udgjorde kr. 44 mio. kr. hvor Egil Rasmussens arbejde udgjorde kr. 5,3 mio. kr.
Opførelsesår: 06 2021 – 10 2022
Entrepriseform: Storentreprise
Bruttoareal i m2: 1.100 m2
Entreprisesum: 5.300.000,-ekskl. moms
Bygherre: Balle Sogn
Arkitekt: FRIIS & MOLTKE A/S
Ingeniør: Hamiconsult