Som hovedentreprenør har Egil Rasmussen a/s stået for den daglige ledelse, økonomi, koordinering og sikkerhed i projektets udførelse. Arbejdet omfatter både ind og udvendige arbejder; indvendigt har de renoverede blokke fået nye installationer, køkkener, gulve, badeværelser samt nye altaner, og alle boliger er desuden gjort handicapvenlige med bl.a. elevatorer og store åbne altaner. Udvendigt er der udført ny kloak, dræn samt ledningsarbejde og efterisolering af sokkel. Hertil er der etableret ny belægning, inventar, beplantning samt legepladser til offentligt brug. Blokkenes facader er desuden ændret, så større altaner kunne monteres. Ydervægge er efterisoleret, og klimaskærmen på facaderne har fået en flot alucobondplade monteret med farvespil. Egil Rasmussen har i hele byggeperioden altid afleveret til tiden, ligesom mangler er udført rettidigt, og det afleverede resultat er til både bygherres og Egil Rasmussen store tilfredshed. Involverede fag: tømrer (Egil Rasmussen egenproduktion), murer, VVS, ventilation, EL, blik, jord, beton, kloak, nedbryder, tag, stål, maler, anlæg, elevator.
Egil Rasmussen ydelser: byggeledelse, byggepladsstyring, håndtering af kommunikation til og fra beboerne samt opfølgning herpå, tømrer og snedkerarbejde samt montage ag teknikhuse, produceret på eget værksted.
Opførelsesår: 12 2017 – 11 2020
Entrepriseform: Hovedentreprise
Bruttoareal i m2: 71.965 m2
Entreprisesum: 244.000.000,-ekskl. moms
Bygherre: Boli.nu
Arkitekt: Thomas Thomsen
Ingeniør: Rambøll A/S