Borgernes Hus
Renovering i hovedentreprise
I hovedentreprise har Egil Rasmussen stået for etableringen af Borgernes Hus i Odense Banegårdscenter.
Projektet omfatter grundarbejder samt alle arbejder i forbindelse med byggeriet frem til færdig bygning, klar til indflytning. De eksisterende bygninger blev renoveret efter reglerne i Bygningsreglementet 2015 og skulle opføres i henhold til Odense Kommunes krav til miljøvenligt byggeri. Ydermere skulle byggearbejderne planlægges og udføres under hensyntagen til bibliotekets drift.
Ombygningen omfatter cirka 6.500 m² etageareal og danner den fælles ramme for Hovedbibliotek, Musikbibliotek, Borgerservice, Center for Civilsamfund og Frivillighedscenter Odense med flere.
Den eksisterende bygning bestod af en fuld kælder og en bygning i fem etager. Ombygningen omfatter kælder, stueetage, 1. sal, 2. sal og 3. sal, dog ikke i fuldt omfang. Bygningen var under renoveringen i drift i flere områder. Sydfacaden blev renoveret i den østlige ende, og denne del blev udført som en del af facadeprojektet.
Involverede fag:
- Tømrer (Egil Rasmussen egenproduktion)
- Murer
- VVS
- El
- Blik
- Beton
- Nedbryder
- Glas-alu-facader
- Skydedørsautomatik
Opførelsesår: 1. marts 2017 – 1. december 2017
Entrepriseform: Hovedentreprise
Bruttoareal: 6.500 m²
Entreprisesum: 7.726.050,– ekskl. moms
Arkitekt: AI A/S
Bygherre: Odense Kommune
Ingeniør: Henry Jensen A/S