Kristiansdal
Facaderenovering – udskiftning af vinduer og facadebeklædning på 2 boligblokke
På Jacob Hansens vej i Odense har Egil Rasmussen for boligforeningen Kristiansdal udført en viduesudskiftning på to boligblokke.
Arbejdet omfattede udskiftning af facadepartier på en syvetagers blok, hvor der også skulle udføres PCB sanering. På denne blok blev der også monteret betonsøjler på havesiden, hvorpå der efterfølgende er monteret altaner, som beboerne har kunnet tilvælge.
Til altanafvanding er der blevet lavet nye regnvandsledninger med tilhørende regnvandsfaskiner. På den anden blok, som består af fire etager, er der blevet udskiftet vinduer og døre. Imellem vinduerne på indgangssiden er der lavet nye isolerede vægkassetter, med gennemfarvet facadeplade udvendigt.
På begge de to udvendige trappetårne er den gamle ét-lags glaskonstruktion blevet skiftet, og der er monteret nye
alufacade-partier med termoruder med solfilm. Efter fjernelse af byggeplads og køreveje er græsplæner m.m. blevet reetableret.
Involverede fag:
- Tømrer
- Murer
- Blik
- Jord
- Beton
- Kloak
- Nedbryder
- Stål
- Maler
- Anlæg
Opførelsesår: 19. juli 2018 – 17. september 2019
Entrepriseform: Hovedentreprise
Entreprisesum: 14.036.550,– ekskl. moms
Arkitekt: CW Arkitekt
Bygherre: Kristiansdal
Ingeniør: Henneby